Kunden i fokus

Dyrevelfærd på menuen øger salget med 10% hos Banzo

Oksekød fra Grambogård er kommet på menukortet hos den københavnske restaurantkæde Banzo. Den beslutning er populær hos Banzos gæster og salget af retter med oksekød er denne sommer steget med næsten 10%.  

 

Restaurantkæden Banzo skruer op for dyrevelfærden på menukortet

“Simple, done better”

Det er filosofien hos restaurantkæden Banzo. Det skal med andre ord være nemt at spise sundt og godt. Signaturretterne er friskbagte surdejspitabrød og bowls af høj hjemmelavet kvalitet med smæk på smagen.

Tidligere i år blev Dagrofa Foodservice udvalgt som hovedleverandør af råvarer til Banzo. Nu har oksekødet på menuen så fået et kvalitetsboost i form af kød fra vores specialistselskab Grambogård, der producerer kød fra lokale landmænd, som har fokus på dyrenes velfærd.

Ifølge William Jansen, direktør i Banzo, skyldes det en strategisk beslutning om at påvirke madkulturen og samtidig skrue op for råvarekvaliteten:

  • ”Vi har fra start af sat en ære i at servere gode hjemmelavede måltider i vores restauranter, og vi vil som virksomhed gerne være med til at drive en ansvarlig udvikling af madkulturen. Derfor har vi længe haft et strategisk ønske om at højne dyrevelfærden på menukortet, og det er vi nu lykkedes med takket være samarbejdet med Grambogård.”

Nabil Habhabi, markedschef i Dagrofa Foodservice, tager hatten af for, at Banzo hele tiden investerer i at udvikle gæsternes madoplevelse:

”Banzo er en relativt ny restaurantkæde, men de har på få år skabt sig en solid platform i et utroligt konkurrencepræget marked med deres friske og hjemmelavede mad. Nu løfter de så det kulinariske niveau en tand mere med kød fra Grambogård, hvor den principielle tankegang er, at når dyrene trives, så forbedrer det også spiseoplevelsen”

Stigende salg – gæsterne har appetit på dyrevelfærd

Indtil videre har Banzos gæster taget positivt mod det opdaterede menukort – også selvom det kvalitetsmæssige løft af oksekødet har medført en lidt højere pris.

Det fortæller William Jansen, direktør i Banzo:

  • ”Vi er utroligt overraskede over mængden af kommentarer fra vores gæster. Det, vi hører, fra gæsterne er, at de synes kødet ’smager af mere’, og den tilbagemelding er vi jo rigtig glade for. Vores salgstal vidner samtidig om, at der blandt vores gæster er en klar appetit på dyrevelfærd på trods af, at det er en smule dyrere.”

Salget af retter med oksekød fra Grambogård er hen over sommeren steget med næsten 10% sammenlignet med efterspørgslen samme periode sidste år.

Banzo er også allerede i gang med at overveje restaurantkædens næste skridt mod mere dyrevelfærd på menukortet.

William Jansen siger afslutningsvis:

  • ”Vi er i fuld gang med at overveje, hvordan vi skal sætte endnu mere fokus på bl.a. dyrevelfærd og økologi. Derfor kommer vi også til at se nærmere på nogle af vores øvrige kødproteiner, som jeg tror, at det er muligt at give endnu et løft i en mere ansvarlig retning.”