Fejø Frugt
På Fejø nord for Lolland findes man de helt optimale betingelse for frugtdyrkning. Det omkringliggende hav giver nemlig øen et mildt klima med ca. 200 solskinstimer mere end landsgennemsnittet.
Fejø er også kendt for dine stolte traditioner og gode håndværk, og netop derfor etablerede Thorvald Jensen i 1968 Fejø Frugt, som hans søn Laust Spandet Jensen overtog efter ham i 1998.
I dag driver Laust Fejø Frugt som en moderne frugtproduktion på 125 hektar med æbler, pærer og blommer, hvoraf en stor del også dyrkes økologisk. For at få så ensartet og træmodnet frugt som muligt, bliver al frugt herfra håndplukket.
Hos Fejø Frugt er der fokus på at dyrke de nyeste sorter som fx Rubens og Junami, men der er også plads til at ære de gamle kendingen som Cox Orange, Pigeon og Elstar. De har også udviklet deres egen pære, der er opkaldt efter Laust Spandet Jensens datter Katrine – en rigtig Fejøpige. På den måde sikrer de blandt andet, at de kan tilbyde et spændende og varieret sortiment.
Hos Fejø Frugt går man op i kvalitet – derfor arbejder de hele tiden på at dyrke frugt af den allerbedste kvalitet, så dine gæster kan få lov til at opleve, hvordan dansk kvalitetsfrugt smager.



