Opskrift: Blomkålskarry med KARLSØ KAPRIN, yoghurt, koriander og fladbrød
(Snack/forret/tilbehør/hovedret)
4 personer
Ingredienser
1 løg
2 spsk. vegetabilsk olie
2 spsk. madras karry
2 tsk. spidskommen
1 tsk. stødt ingefær
600 g blomkål
200 g cherrytomater
3 dl yoghurt
½ bundt koriander
200 g KARLSØ KAPRIN Øko
salt
sort peber
mynte
1 hel agurk
2 lime
4 stk. fladbrød/hvedetortilla
Fremgangsmåde
Hak løget groft og steg det i olien – uden at det tager farve.
Tilsæt karry, spidskommen, ingefær og groft hakket blomkål og lad det stege i ca. 3-4 minutter ved middel varme.
Tilsæt cherrytomaterne og lad dem simre med i 3 minutter, indtil de er møre.
Hæld yoghurt på og tag gryden af varmen.
Hak koriander og osten groft og vend det i gryden. Smag til med salt og peber.
Hak mynten groft, skær agurken i stave og limene i kvarte.
Anret blomkålskarry på fladbrød, drys med mynte og evt. resterende koriander og server med agurkestave og lime.
Tip:
Kan laves som tilbehør til fisk, kylling og gris. Kan serveres med ristet naanbrød og/eller basmatiris.