Sensorik med ost
Jule- og nytårsmenuerne er så småt ved at være en realitet, og det er altid populært at lade ost fra nær og fjern indtage menuerne. Det kræver hverken lang planlægning, forberedelse eller tilberedningstid. Her har vi sammen med Direktør Poul Larsen fra HKI Ost omhyggeligt udvalgt 4 økologiske oste og givet dem et julet tvist og drej, så sanserne kommer i spil gennem duft, syn og smagsoptimering. Se med her, og få et par tips til at sætte et helt særligt sensorisk præg på dine jule- og nytårsmenuer.
Med aromatiske juleappelsiner, julens pigeon- og paradisæbler samt mandler og ølsirup har du en sanselig smagscombo, når det gælder årets jule-parring med ost.
Se her, hvad HKI Ost anbefaler at sætte på menuen – med 4 udvalgte, økologiske oste med hver sin styrke, fortælling, karakter og sensoriske profil:
Kaprin Maestro (300741): Fast modnet, karakterfuld og kraftig med dyb smag af umami fra kaprinsyren og de tilsatte granakulturer. Den har noter af frugt og nød, og et godt bid med en smule krystal.
Egner sig fint som revet, men også som en lille intens smagsbombe-teaser, der fx kan ledsages af et par sprød-glaserede eller syltede paradisæbler. (Them)
Cumulublue (300940): Er en hvidgul blåskimmelost med grønblå vener. Hører til de intense, bløde og cremede blåskimmeloste med en lidt stærkere smag. Har en frisk og ren duftprofil.
Smagen karakteriseres som intens, pikant og med aromatiske noter af blomster. Poul anbefaler et sensorisk parløb med en sur-sød appelsinkompot, der er indkogt med dadler og evt. en anelse portvin. (Naturmælk)
Røget Benedict (26270): Benedict Røget Kloster er en Esrom-type med en naturskorpe, som ryges let over bøgesmuld. Det giver et sensorisk interessant osteresultat med en mild og duftrig røgsmag. Som et ekstra kokkeplus forlyder det fra Thise Mejeri, at den er særdeles skærevenlig, fx skåret i stænger. Her anbefaler vi at give den et lille tekstur-chok, fx ved at servere eller rulle den i et crunch af brændte mandler. (Thise)
Rødkitsbrie (292044): En økologisk kittet ost med hvidskimmel, der danner den karakteristiske overflade. Osten er silkeblød og cremet i konsistensen, hvilket gør osten dejlig afbalanceret. Smagen er mild med aromatiske undertoner og en afrundet, fyldig eftersmag. Osten kommer fra Jernved Mejeri, som ligger ved Kongeåen i Jylland.
P.S.: Du kan snildt bruge de 4 omtalte oste, når du vil byde dine gæster på en ”sensorisk smagsrejse” med ost! Poul garanterer, der venter en stor oplevelse, og ikke mindst noget for både duft-, syns- og smagssanserne. Link ind til HKI Ost.